Indefor sportsfægtning findes der hovedsageligt tre våben arter: kårde, floret og sabel.

Kårde er det eneste våben der fægtes med i klubben

kaarde1

Kården er det våben der kommer tættest på de oprindelige duelvåben både af udseende og måden at fægte på.

Kårdens trekantede klinge er som fleurettens ca. 90 cm lang. Samlet er kården med sine ca. 750 gram dog en del tungere. Dette betyder, at hastigheden i en kamp på kårde generelt er lidt langsommere end på fleuret.

Kårdens skål er ligeledes en del større end fleurettens. Dette skyldes at hånden og hele kroppen er gyldigt træffelt under fægtning med kårde.

Fleuret

fleuret1

Fleuretten er det mindste og letteste våben og anbefales også for begynderne.

Det har en fleksibel, rektangulær klinge på ca. 90 cm og vejer ca. 500 gram.

På fleuret er det eneste gyldige træffefelt torsoen. I forbindelse hermed anvendes der til almindelig kamp en fægteveste af metaltråd, som giver et signal, når den rammes af modstanderens klinge.

Fleuretten var fra starten ment som skolevåben. Den blev brugt til at lære unge adelsmænd duellens kunst, så de var forberedte på rigtige kampe.

Sabel 
images
Sablen og fleuretten har ca. samme længde og vægt. Den første tredjedel af sablens klinge er trekantet, herefter flader den ud. Dette føre til at klingen er stabil, men stædigvæk fleksibel. Skålen på sabellen er større end på de andre våben. Point (touché) opnås ved hug eller sekundært stik på modstanderens overkrop. Modsat kårde og fleuret der kun er stikvåben, er Sabellen altså både et hug- og stikvåben.

Lidt om fægtningens historie.
Kården opstod med tiden som en videreudvikling af sværdet.

I middelalderen blev sværdet brugt som almindeligt våben. Dog var det forbeholdt dem, der havde råd til det og kunne bruge dem.
rapier-1Igennem det 16. århundrede opstod kården og rapieren som et alternativ til sværdet. Disse våben var forsynet med smallere og længere klinger end middelalderens sværd. Desuden var de i modsætning til de gamle våben ikke hugvåben men derimod stikvåben.

Og heri lå også grunden til deres succes, idet man hurtigere kunne bibringe sin modstander et drabeligt stik, end han kunne nå at svinge sit tunge sværd.

Kården blev efterhånden et meget populært våben, som især blev brugt i det civile liv til selvforsvar.

Sammen med disse våben holdt også den nyere fægtekunst indtog i Europa og blev snart en ret populær sport iblandt adelsmænd.

Jeanne-Kornum-DFF

I Shakespeares værker fra renæssancen forekommer der flere fægtekampe og dueller, som bliver udkæmpet med kårde, som for eksempel også i dramaet ”Hamlet”.

I 1600-tallet resulterede en fornærmelse eller uenighed imellem adelsmænd ofte i en fægteduel på liv og død. Som eksempel herpå kan der blandt andet nævnes astronomen Tycho Brahe, som mistede en del af sin næse under en fægteduel, forårsaget gennem et skænderi omkring matematik.

Et stort antal af dødsfald iblandt adelsmænd førte endda til, at der måtte udskrives et forbud imod fægtedueller.

Med tiden gik fægtning dog over til at være en ren sport, og beskyttelsesjakker og masker kom i brug.

Og med den nye teknologi i det 20. århundrede holdt også den elektriske kårde og fleuret deres indtog i sportsfægtningen.