For yderlige spørgsmål , så kontakt os via. hjemmesiden her
“Hvor svært ka’ det være?” – kom og få en første prøvetime i fægteklubben Niels Juel!
Du behøver ikke at melde dig ind i klubben for at se, om fægtning er noget for dig. Nye fægtere er altid velkomne.
Det eneste du skal medbringe er: Lange træningsbukser, T-shirt, Indendørs sportssko og godt humør
På træningsstedet findes der selvfølgelig også mulighed for omklædning og bad.
(Træningssted og tidspunkt findes under Sådan finder de os)
Alle “starter” som NYE!
– og det er ganske vist. Så du behøver ikke at føle dig utryg ved at komme alene til de første prøvetimer.
Fra starten vil du komme sammen med andre nybegyndere, som heller ikke kender nogen i klubben eller til fægtning på forhånd. På den måde kan du hurtig få dig en omgangskreds i klubben.
Alderen gør ingen forskel.
I Niels Juel kan man starte med at fægte fra omkring 12 års alderen* og de ældste helt op til 50 års alderen kan skam også være med – også på højt niveau. Det er sjældent man ser en så alsidig spredning på aldre i andre sportsgrene.
(Vedrørende aldersbegrænsning se Om klubben) Lån gratis fægteudstyr af klubben i det første kvartal efter du er begyndt. Derefter kan du også fortsætte med at leje udstyr af klubben for et mindre gebyr.
Køb af eget udstyr
Prisen af udstyr afhænger i høj grad af, hvad man vil bruge det til og hvor meget man vil gå op i sporten?
Skal udstyret kun bruges til træning i klubben eller vil man på et senere tidspunkt også deltage i nationale eller internationale stævner?
Skal fægtejakken være ny og af god kvalitet, eller kan man nøjes en brugt der til gengæld er mærkevare af top kvalitet?
For at give en fornemmelse af priserne for udstyr kan der kigges på følgende sider:
Fægtetræning består i det væsentlige af 4 dele: Opvarmning, benarbejde, fægtelektioner og kamptræning.
Vi begynder med fælles opvarmning og strækøvelser, hvorefter vi vil øve grundstillinger og benarbejde.
Efterfølgende vil vi introducere angreb og parader og gøre jer fortrolige med våben, udstyr, masker og jakker.
Og i den sidste del af lektionen vil der altid være mulighed for at få små individuelle lektioner eller at indtage pisten og kæmpe mod hinanden.
Du kan selv vælge, hvor meget du vil gå op i fægtning.
Om du vil dyrke fægtning intensivt, for en dag at blive en af klubbens og landets bedste indenfor sporten, eller om du hellere vil gå til fægtning for sjov og for at forbedre din motion. Alt er muligt, så det er bare op til dig.
Normalt vil træningen foregå indendørs. Men hvis vejret skulle tillade det vil der i sommertiden også være mulighed for at flytte ud i det frie og fægte på skolegården.
Træningstider og sted
Træningen foregår hver onsdag fra kl. 19:00 til 21:00 i drengegymnastiksalen på Svendborg Gymnasium, A. P. Møllersvej 35, 5700 Svendborg.
For yderlige spørgsmål , så kontakt os via. hjemmesiden her
På trædningsstedet findes der selvfølgelig også mulighed for omklædning og bad.
Jeanne Kornum-DFF
Stævner og events
Allerede som nybegynder vil der være mulighed for at deltage i små fægtestævner. Udstyret hertil kan lånes i klubben. I forbindelse med muligheden for deltagelse i stævner (visse stævner kræver en dansk eller international licens) og lån af udstyr hertil bedes man dog kontakte klubbens kasserer og våbenmester.
Et overblik over fægtestævner kan findes på hjemmesiden af Dansk Fægteforbund.
Indefor sportsfægtning findes der hovedsageligt tre våben arter: kårde, floret og sabel.
Kårde er det eneste våben der fægtes med i klubben
Kården er det våben der kommer tættest på de oprindelige duelvåben både af udseende og måden at fægte på.
Kårdens trekantede klinge er som fleurettens ca. 90 cm lang. Samlet er kården med sine ca. 750 gram dog en del tungere. Dette betyder, at hastigheden i en kamp på kårde generelt er lidt langsommere end på fleuret.
Kårdens skål er ligeledes en del større end fleurettens. Dette skyldes at hånden og hele kroppen er gyldigt træffelt under fægtning med kårde.
Fleuret
Fleuretten er det mindste og letteste våben og anbefales også for begynderne.
Det har en fleksibel, rektangulær klinge på ca. 90 cm og vejer ca. 500 gram.
På fleuret er det eneste gyldige træffefelt torsoen. I forbindelse hermed anvendes der til almindelig kamp en fægteveste af metaltråd, som giver et signal, når den rammes af modstanderens klinge.
Fleuretten var fra starten ment som skolevåben. Den blev brugt til at lære unge adelsmænd duellens kunst, så de var forberedte på rigtige kampe.
Sabel
Sablen og fleuretten har ca. samme længde og vægt. Den første tredjedel af sablens klinge er trekantet, herefter flader den ud. Dette føre til at klingen er stabil, men stædigvæk fleksibel. Skålen på sabellen er større end på de andre våben. Point (touché) opnås ved hug eller sekundært stik på modstanderens overkrop. Modsat kårde og fleuret der kun er stikvåben, er Sabellen altså både et hug- og stikvåben.
Lidt om fægtningens historie.
Kården opstod med tiden som en videreudvikling af sværdet.
I middelalderen blev sværdet brugt som almindeligt våben. Dog var det forbeholdt dem, der havde råd til det og kunne bruge dem. Igennem det 16. århundrede opstod kården og rapieren som et alternativ til sværdet. Disse våben var forsynet med smallere og længere klinger end middelalderens sværd. Desuden var de i modsætning til de gamle våben ikke hugvåben men derimod stikvåben.
Og heri lå også grunden til deres succes, idet man hurtigere kunne bibringe sin modstander et drabeligt stik, end han kunne nå at svinge sit tunge sværd.
Kården blev efterhånden et meget populært våben, som især blev brugt i det civile liv til selvforsvar.
Sammen med disse våben holdt også den nyere fægtekunst indtog i Europa og blev snart en ret populær sport iblandt adelsmænd.
Jeanne-Kornum-DFF
I Shakespeares værker fra renæssancen forekommer der flere fægtekampe og dueller, som bliver udkæmpet med kårde, som for eksempel også i dramaet ”Hamlet”.
I 1600-tallet resulterede en fornærmelse eller uenighed imellem adelsmænd ofte i en fægteduel på liv og død. Som eksempel herpå kan der blandt andet nævnes astronomen Tycho Brahe, som mistede en del af sin næse under en fægteduel, forårsaget gennem et skænderi omkring matematik.
Et stort antal af dødsfald iblandt adelsmænd førte endda til, at der måtte udskrives et forbud imod fægtedueller.
Med tiden gik fægtning dog over til at være en ren sport, og beskyttelsesjakker og masker kom i brug.
Og med den nye teknologi i det 20. århundrede holdt også den elektriske kårde og fleuret deres indtog i sportsfægtningen.
Fægteklubben Niels Juel – Svendborg blev stiftet i April 2007 og opkald efter søhelten Niels Juel. Fægteklubben er den anden klub på Fyn foruden Odense fægteklub.
Mere end kun sport
Vedsiden af fægtning, er klubben interesseret i at gøre fægtesporten bekend ved for eksempel arrangementer og samtidig give muligheden for et godt fællesskab i klubben.
Aldersbegrænsning
Minimumsalderen for at deltage i vores træning ligger på 12 år, da vi ikke har børne størrelser i fægtejakker. (Der kan dog laves aftaler på dette område. Bare send os en email over hjemmesiden her).
Kontingent
Medlemskontingent betales per kvartal og ligger for begyndere på 300 kr. Der på grund af skoleferier kun 3 kvartaler på et år. De første prøvetimer er gratis. Kontingent indbetales på foreningens konto:
Bank: Nordea Bank
Reg. Nr.: 2680
Kontonummer: 0124025427
Andre tilbud
Klubben tilbyder fægtearrangementer i forbindelse med polterabend og som et ekstra tilbud til virksomheder.
Send os en email, og hør nærmere her.
Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende Fægteklubben Niels Juel eller kunne du tænke dig at prøve fægtning, så kontakt os via hjemmesiden her.
Bestyrelsen Frank Perlon (Formand)
Michael Gertsen (Kasserer)
Frank Perlon (Våbenmester & Postmester)
Hvem var Niels Juel?
Niels Juel blev født den 8. maj 1629 i Christiana i kongeriget Danmark-Norge.
I 1650 tog han til Holland, hvor han tjente i den hollandske flåde og deltog i flere kampe.
Han vendte tilbage til Danmark i 1655, hvor han to år senere blev udnævnt til admiral og deltog i Karl Gustav-krigene mod Sverige fra 1657 til 1660.
I Christian d. 5. regeringstid ledede Niels Juel den danske flåde under den Skånske krig. Han erobrede Gotland i 1676 og vandt en stor sejr over en overlegen svensk flåde i et stort søslag ved Køge Bugt den 1. Juli 1677. Her mistede den svenske flåde 20 skibe uden at et eneste dansk skib gik tabt.
Efter krigens afslutning i 1679 blev Niels Juel medlem af Admiralitetet og var en anerkendt søofficer både i Danmark og i resten af Europa. Han blev adlet til baron og fik tildelt elefantordenen.
For sine prisepenge købte han Valdemars Slot på Tåsinge og var på sine gamle dage en meget højstående dansker og folkehelt.
Niels Juel døde den 8. april 1697 som Danmarks største søhelt og blev ved den fineste
statsbegravelse stedt til hvile i Holmens kirke i København.
Så hvad er mere naturligt, end at søhelten der så heltemodigt fægtede for sit land – og slog sig ned ved Svendborgsund – lægger navn til vores klub!
“Hvor svært ka’ det være?” – kom og få en første prøvetime i fægteklubben Niels Juel!
Lån gratis fægteudstyr af klubben i det første kvartal efter du er begyndt. Derefter kan du også fortsætte med at leje udstyr af klubben for et mindre gebyr.
Igennem det 16. århundrede opstod kården og rapieren som et alternativ til sværdet. Disse våben var forsynet med smallere og længere klinger end middelalderens sværd. Desuden var de i modsætning til de gamle våben ikke hugvåben men derimod stikvåben.
Fægteklubben Niels Juel – Svendborg blev stiftet i April 2007 og opkald efter søhelten Niels Juel. Fægteklubben er den anden klub på Fyn foruden 
Hvem var Niels Juel?
For sine prisepenge købte han Valdemars Slot på Tåsinge og var på sine gamle dage en meget højstående dansker og folkehelt.